Ividens er et dansk sundhedsbrand med selvtests inden for blandt andet infektioner, fertilitet, hormoner, mave/tarm og vitaminmangel. Vi er allerede repræsenteret hos større forhandlere og apoteker, men vores sociale medier afspejler endnu ikke det brand, vi er ved at bygge. Det skal vi ændre nu.
Vi søger en fast freelancer, der kan opbygge og drive Ividens’ indhold på Instagram, TikTok og andre platforme hvis du har nogle input/gode idéer.
Vi ønsker ikke en profil fyldt med produktbilleder og klassiske reklamer. Indholdet skal tage udgangspunkt i de spørgsmål, symptomer, bekymringer og tabuer, mennesker faktisk møder og være relevant nok til, at man stopper op, lærer noget eller sender det videre.
Produkterne skal indgå naturligt, når de er relevante, men værdien for modtageren kommer altid først. Samtidig skal indholdet gøre Ividens til en tydelig, genkendelig og troværdig afsender.
Rollen
Du får en fast intern sparringspartner, som er tæt inde over retning, prioriteringer og godkendelser. Din opgave er at omsætte retningen til konkret indhold og sikre, at det bliver eksekveret kontinuerligt. Vi sætter retningen sammen. Du ejer eksekveringen.
Du skal kunne:
Vi forestiller os cirka 8–12 stykker short-form indhold om måneden og planlagte optagedage i København efter behov. Det præcise omfang aftales med den rette person.
Om dig
Du forstår, hvad der fungerer på Instagram og TikTok, og kan gøre sundhedsemner interessante uden at gøre dem useriøse. Du har en stærk visuel sans, skriver flydende dansk og kan arbejde selvstændigt uden detaljerede instruktioner til hvert opslag.
Du behøver ikke være sundhedsfagligt uddannet eller være Ividens’ faste ansigt. Vi stiller produktviden og fagligt materiale til rådighed, og sundhedsfagligt indhold godkendes inden publicering.
Samarbejdet foregår primært remote. Vi starter med et mindre, betalt prøveforløb men ønsker fast samarbejde hvis det fungerer godt.
Send gerne:
Vi søger ikke en influencer til enkelte produktvideoer eller en rådgiver, der afleverer en strategi, vi selv skal eksekvere. Vi søger en fast samarbejdspartner, som kan være med til at udvikle retningen og få arbejdet gjort og udvikle ividens' brand.
Vi ser frem til at høre fra dig!