Vi søger sparring og designmæssig assistance i forbindelse med den afsluttende visuelle udvikling af en ny hjemmeside for Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL).
Hjemmesiden er gennem en længere periode blevet moderniseret og teknisk omlagt, og fokus er nu på at færdiggøre og videreudvikle de visuelle elementer samt den overordnede brugeroplevelse.
Opgaven omfatter blandt andet sparring omkring:
En central del af hjemmesiden er dynamisk genererede lønrapporter. Der findes forskellige rapporttyper og variationer, som skal kunne adskilles tydeligt og intuitivt gennem et ensartet visuelt udtryk.
Hjemmesiden henvender sig til en bred målgruppe, herunder privatpersoner samt ansatte i kommuner og regioner. Det er derfor vigtigt, at det visuelle design både er letforståeligt, professionelt og intuitivt for brugere med forskellige forudsætninger.
Den primære opgave forventes at være udvikling af ikoner og grafiske koncepter, der kan repræsentere de forskellige rapporttyper. Vi ønsker i den forbindelse gerne sparring omkring visuelle retninger, symbolik og konkrete designløsninger.
Opgaven kan desuden omfatte generel feedback på hjemmesidens eksisterende UI/UX med henblik på at skabe et mere sammenhængende, moderne og brugervenligt udtryk.
Opgavens endelige omfang og budget fastlægges i dialog med den valgte samarbejdspartner. Budget og økonomiske rammer vil derfor blive forhandlet og aftalt efter, at der er indgået en indledende aftale om samarbejdet.
Med venlig hilsen,
Kalle Wilsen
KRL - Kommunernes og Regionernes Løndatakontor