Jeg søger en erfaren freelancer, der kan hjælpe mig med at udvikle og professionalisere min tilstedeværelse på LinkedIn – både min personlige profil og min virksomheds LinkedIn-side.
Jeg arbejder fagligt med ledelse indenfor velfærdsområdet og ønsker at opbygge en tydeligere faglig position på LinkedIn. Samtidig ønsker jeg at skabe større synlighed omkring min virksomheds side, dens faglige univers og de aktiviteter og ydelser, jeg tilbyder.
Jeg leder derfor ikke kun efter en person, der kan "skrive LinkedIn-opslag", men efter en strategisk og kreativ kommunikationspartner, som kan hjælpe med den samlede LinkedIn-indsats.
Jeg vil gerne have hjælp til at udvikle en sammenhængende strategi for:
Målet er at skabe større faglig synlighed, flere relevante følgere og mere interaktion – og understøtte virksomhedens forretning.
Jeg ønsker at opbygge en tydelig faglig profil omkring ledelse- og organisationsudvikling idenfor velfærdsområdet.
Jeg har den faglige viden, erfaringerne, observationerne og holdningerne, men vil gerne have hjælp til at finde de stærkeste vinkler og omsætte dem til relevant og engagerende LinkedIn-indhold. Jeg forestiller mig fx, at vi med jævne mellemrum har en samtale/interview, hvor freelanceren hjælper med at identificere historier, pointer og aktuelle emner og efterfølgende omsætter dem til opslag i en tone, der opleves som min egen.
Indholdet må gerne skabe refleksion og faglig debat og ikke blot være markedsføring. Jeg tænker du ved meget om LinkedIn og jeg er nysgerrig på dine idéer og forslag.
Virksomhedssiden skal samtidig udvikles til en stærkere selvstændig kanal.
Her ønsker jeg bl.a. at skabe opmærksomhed omkring:
Der skal være en god balance mellem fagligt indhold og mere kommercielt indhold, så siden bliver værd at følge – også for mennesker, der ikke aktuelt skal købe en ydelse. På det sociale område er det i endnu højere grad fagligheden, tilgangen og tænkningen bag der sælger mere end blot at fortælle om produktet og nå ud til mange.
Opgaven kan bl.a. omfatte alt muligt, bl.a.:
Jeg ønsker ikke en generisk SoMe-stemme eller opslag, der føles AI-genererede eller reklameagtige. Indholdet skal have faglig substans og være troværdigt. Personen skal være nysgerrig på mit fagområde og kunne udfordre mig på vinkler, historier og formidling.
Det er en fordel, hvis du har en baggrund inden for fx noget af dette:
og samtidig har et godt visuelt blik.
Jeg vil gerne kunne se en udvikling i:
Jeg er mere interesseret i relevante mennesker og reel faglig interesse end i høje visningstal for visningstallenes egen skyld.
Jeg forestiller mig i første omgang et afgrænset forløb på 3 mdr., hvorefter vi evaluerer samarbejdet og resultaterne. Jeg vil meget gerne fortsætte og evt. udvide samarbejdet, hvis vi fungerer godt sammen. Jeg har som sagt en konference til marts 2027, og der kan sagtens komme en del opgaver i forbindelse med det.
Jeg er meget åben for freelancerens forslag til arbejdsform og omfang. Er sikker på det fungerer bedst for dig, når du arbejder som du vil. I dit svar vil jeg meget gerne høre lidt om dig og din erfaring, samt hvordan du ville gribe opgaven an, og skabe sammenhæng mellem min personlige profil og virksomhedssiden.
Jeg er nysgerrig på hvordan du arbejder med at finde kundens egen stemme og faglige historier, og om du selv kan håndtere det visuelle indhold.
Endelig lidt om hvad du konkret foreslår at levere i et 3-måneders forløb, samt pris for forløbet eller forventet månedlig pris. Hvis du har gode eksempler på LinkedIn-profiler eller virksomhedssider, du tidligere har arbejdet med, er det også interessant.
Jeg ser meget frem til samarbejde. Det er et vigtigt emne, og hvis vi i fremtiden ikke har gode organisationer med god ledelse indenfor velfærdsområdet; er der ingen medarbejdere til at passe vores børn, undervise elever, yde omsorg for de ældre osv.
Glæder mig meget til at høre fra dig.