Aktiv
Slettet

Jeg har mange kompetencer, LinkedIn er ikke en af dem...

Freelancer søges til LinkedIn-strategi, content og personlig branding

Jeg søger en erfaren freelancer, der kan hjælpe mig med at udvikle min tilstedeværelse på LinkedIn – både min personlige profil og min virksomhedsprofil (CVP).

Jeg arbejder med ledelses- og organisationsudvikling på velfærdsområdet og ønsker at opbygge en tydeligere faglig position omkring dette. Samtidig skal CVP's LinkedIn-side skabe større synlighed omkring vores faglige univers og ydelser, bl.a. supervisionsgrupper, konferencer, arrangementer og podcast.

Jeg søger derfor ikke blot en, der kan skrive opslag, men en strategisk og kreativ kommunikationspartner, der kan hjælpe med den samlede LinkedIn-indsats og skabe en god sammenhæng mellem min personlige profil og virksomhedens side.

Hvad skal du hjælpe med?

Målet er større faglig synlighed, relevante følgere og reel interaktion – og at LinkedIn samtidig understøtter virksomhedens aktiviteter og forretning.

Opgaverne kan bl.a. være:


  • LinkedIn-strategi og positionering
  • optimering af personlig profil og virksomhedsside, herunder LinkedIn SEO
  • målgrupper, faglige temaer og contentplan
  • idéudvikling, sparring/interview og ghostwriting
  • indhold til både personlig profil og virksomhedsside
  • visuelle koncepter, billeder, grafik og carousels
  • genbrug af indhold på tværs, fx podcast → opslag → citat/grafik
  • organisk synlighed, følgervækst og interaktion
  • løbende analyse og justering af indsatsen

Jeg har fagligheden, erfaringerne, observationerne og holdningerne. Jeg har brug for en, der kan finde de gode vinkler og historier sammen med mig og omsætte dem til indhold, der stadig opleves som mit. Det kunne fx ske gennem løbende samtaler/interviews.

På velfærdsområdet er det efter min erfaring i høj grad fagligheden, tilgangen og tænkningen bag, der skaber interesse – ikke traditionel produktmarkedsføring. Derfor skal indholdet have substans, skabe refleksion og gerne faglig debat. Jeg ønsker ikke en generisk SoMe-stemme eller opslag, der virker AI-genererede eller reklameagtige.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med journalistik, strategisk kommunikation, copywriting, LinkedIn/personal branding eller content marketing – og gerne et godt visuelt blik.

Samarbejdet

Jeg forestiller mig i første omgang et 3-måneders forløb, hvorefter vi evaluerer. Fungerer samarbejdet godt, vil jeg meget gerne fortsætte og eventuelt udvide det. Jeg afholder bl.a. en større konference i marts 2027, som også vil skabe kommunikationsopgaver.

Jeg er åben for dine forslag til både arbejdsform og omfang – jeg forventer netop, at du ved mere om LinkedIn end mig.

I dit svar vil jeg gerne høre:


  • lidt om dig og din relevante erfaring
  • hvordan du vil gribe opgaven an og skabe sammenhæng mellem de to LinkedIn-profiler
  • hvordan du arbejder med kundens egen stemme og faglige historier
  • om du også kan håndtere det visuelle
  • hvad du foreslår som leverance i de første 3 måneder
  • forventet pris

Send meget gerne eksempler på profiler eller virksomhedssider, du har arbejdet med.

Hvorfor er det vigtigt for mig?

God ledelse og gode organisationer er afgørende for fremtidens velfærd. Uden velfungerende organisationer og god ledelse bliver det svært at tiltrække og fastholde de mennesker, der skal passe vores børn, undervise vores elever og yde omsorg for vores ældre.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Budget

450 - 572kr.

Betalingsform

Timepris

Varighed

3-6 måneder

Tilstedeværelse

Fjernarbejde

Region

Hovedstaden
billede med tre freelacnere som står ved et bord
Tilmeld dig som freelancer

Du skal være tilmeldt som freelancer for at kunne ansøge til denne opgave af Center for Velfærdsledelse i Praksis

Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.