Under mit praktikforløb hos Ruby&Red havde jeg fornøjelsen af at arbejde selvstændigt på logoudviklingen for Gemzøe Consulting. Med en baggrund som arkitekt og over 20 års erfaring inden for kommunikation og konsulentarbejde valgte Rikke Gemzøe i 2022 at starte sin selvstændige virksomhed Gemzøe Consulting. Gemzøe Consulting arbejder for at styrke bæredygtige forandringer i byggebranchen og gøre branchens virksomheder og uddannelser attraktive for næste generation. Rikke hjælper virksomheder med at udvikle bæredygtighedsstrategier og skabe forandringer gennem kommunikation fra strategi og politikker til personalehåndbog og retningslinjer. Igennem logoudviklingsprocessen blev der eksperimenteret med forskellige visuelle udtryk og navnetræk, indtil kunden fik et logo, som hun følte repræsenterede hende i et professionelt omfang.
Freelancer